wiki.vkr - User contributions [en]

Kantineperson

2026-01-04T08:20:34Z

Maceliem: Fjernet da ikke længere relevant

Køkkenservice

2026-01-04T08:20:02Z

Maceliem: Opdateret status på projektforslaget

Er et afvist [[Projekter|projektforslag]] om at standardisere '''køkkenservicen'''. Det tager lang tid at sortere tallerkner, hver gang man skal tømme opvaskemaskinen. Det tager lang tid at finde en god tallerken hver gang man skal tage en. Det tager lang tid at finde en god ske ([https://www.ikea.com/dk/da/p/foernuft-bestik-24-dele-rustfrit-stal-70014999/ IKEA FORNUFT]). Og så videre. Køkkenservicen vil have godt af at blive standardiseret, så tingene kan glide lidt nemmere. Standardiseringen ville nok kost omkring 1000 kr i alt.

Vaskekurv

2026-01-04T08:19:29Z

Maceliem: Opdateret status på projektforslaget

Afvist [[Projekter|Projektforslag]] om at hænge viskestykkekurv op i enden af midtervæggen. Eventuelt skifte de 3 andre plastikkasser ud med "rigtige" skraldespande (så er det nemmere at gå ned med pap, pant og glas)

== Gallery ==
<gallery>
File:Kurv tråde.jpg
File:Skruver til kurv.jpg
File:VaskeKurve.jpg
</gallery>

Ventilation

2026-01-04T08:18:32Z

Maceliem: Fjernede irrelevant eller outdated information

[[File:FacadeIllustration.jpg|thumb|Illustration af hvordan facade ville komme til at se ud. Man kan se at de grå cirkler passer i størrelsesordnen, fordi de er præcis lige så store som de runde udendørslamper.]]
'''Ventilation''' var et [[projekter|projektforslag]] om at installere (decentral) ventilation på kollegiet. Specifik [https://www.airmaster.dk/produkter/vaeghaengte-ventilationsanlaeg/am-50 AM50 enheden] .

== Ventilation fordele ==

{| class="wikitable sortable mw-collapsible"
|+ Gener
|-
! emoji
! gene
!affected
!cost / (affected * night)
!cost per year
|-
| 🤧🌳
| Pollen<ref>Ca. 8-900.000 danskere<sup>1</sup> har pollenallergi, ud af de 6 millioner<sup>2</sup> danskere, ville det altså svare til at 15 % har pollen allergi. De fleste der lider af pollenallergi ville nok være villige til at betale 5 kr per dag for at undgå at have pollen på deres på deres værelse – de betaler I hvert fald gerne omkring 2 kr per styk for antihistamin og de vare omkring 8 timer og skal normalt tages præventivt. Derfor virker et estimat på 5 kr om dagen rimeligt.

1https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/om-allergi/allergi-hvad-er-det/#:~:text=Det%20er%20ikke%20kortlagt%20helt,udtalte%20i%20b%C3%B8rne%2D%20og%20ungdoms%C3%A5rene.

2https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal</ref>
|21<ref>Ca. 8-900.000 danskere[^15] har pollenallergi, ud af de 6 millioner[^16] danskere, ville det altså svare til at 15 % har pollen allergi. De fleste der lider af pollenallergi ville nok være villige til at betale 5 kr per dag for at undgå at have pollen på deres på deres værelse – de betaler I hvert fald gerne omkring 2 kr per styk for antihistamin og de vare omkring 8 timer og skal normalt tages præventivt. Derfor virker et estimat på 5 kr om dagen rimeligt.</ref>
|5
|
|-
| 🤧💨
| Astma
|21
|5
|
|-
| ♨️
| Stabil indetemperature selvom temperaturen udenfor varier, nat til nat og dag til dag.<ref>Det er dejligt så man ikke behøver at skifte dyne om natten. Så man kan sommerdyne osv...</ref>
|
|
|
|-
| 🫨🛣️
| Støj fra motorvej
|12
|20
|
|-
| 🫨🫨
| støj når man skal studere.<ref>I følge videncenter Bolius, vil de fleste mennesker betale 165 000 kr, for at komme af sænke motorvejen trafikstøj fra 60 dB til under 55 dB[^17]. Hvis jeg stikker en primitiv decibel måler ud af vinduet viser den omkring 60 decibel. Denne måling gælder dog kun de folk som er vent ud mod motorvejen, altså 12 lejligheder. Det svare altså til at folk generelt ville betale 16500÷140×16÷12÷30 = 5 kr per dag for at undgå trafikstøj. Jeg ville dog mene, at det er endnu mere kritisk, da hele ens kollegielejlighed er vent mod støjen og især nattesøvnen bliver påvirket af støjen. Derfor opjusterer jeg dette til 10 kr per dag. Man kunne sige at folk generelt ikke ville være så betalingsvillige for at komme af med motorvejsstøj, fordi man om natten og om dagen jo bare kunne bruge høreværn eller ørepropper. Jeg kan personligt hilse at sige at prøvet 14 forskellige ørepropper, 2 professionelt formstøbte, nogen af silikone, nogen af voks. De fleste ørepropper begynde at blive ubehageligt efter et par timer, og hvis man ligger på siden af hovedet og der naturligt kommer lidt pres på øret kan man risikere at vågne med dunkende smerte i øregangene. Jeg har derfor ikke set det som en mulighed at bruge ørepropper til at sove med. Hvis ikke de sidder stramt og gør ondt, så har ørepropper lavet af formbare materialer ligesom silikone og voks en tendens til falde ud i løbet af natten og så kan man risikere at blive vækket af den tidlige morgentrafik eller individuelle lastbiler om natten. Høreværn er en anden mulighed, mere behagelig mulighed, men gør det besværgeligt at vende sig om natten, da man ikke rigtig kan ligge sig på siden af hovedet. At sove på maven er således umuligt og sove på siden er også lettere ubehageligt. Høreværn er dog den eneste mulighed som fungere for mig på det nuværende tidspunkt. Høreværn forudsager også at man sveder nede i hovedbunden, det klør og gør det igen svært at falde i søvn.</ref>
|84
|
|
|-
| 🪹
| Ventilering selv når folk er væk<ref>Det er et lovkrav[^18], dog behøver det kun er være meget lidt luftudskiftning, så det kan nok opnås ved at have vinduet i ventilstionstilstanden eller ved at have klikventilen åbent[^19]. Hvis man har efterladt værelset med vasketøj eller lugtgener, så er det dejligt at komme til et hjem som har en frisk og behagelig luft alligevel. Det dæmper mine nerver, når jeg tager høreværn på om dagen. Motorvejens skrattende lyd skraber på nervene. Der var også en der havde depression føritiden i den nuværende lokale, uden at spekulere for meget, ville en konstant motorvejsstøj nok ikke havde gjort det bedre.</ref>
|84
|
|
|-
| 😌♨️
| Termisk komfort om vinteren<ref>Om vinteren kan et åbent vindue ikke tilstrækkeligt holde temperaturen stabilt, hvilket resultatere i at man vågner og kan have det virkelig koldt, hvis det er en kold nat... Dette sker fra erfaring relativt tit. Om sommeren kan en blæser som AM 50, kompensere for en får høj temperature ved at køle ned med om sommeren (se DS/EN16798-1 NA A.2.3). Dette er ikke noget et termostat kan regulere særlig effektivt... de er meget langsome og har meget inerti og kan har generelt svært ved at holde tempetature stabile eller overhovedet regulere dem, når de er oppe imod et åbent vindue, som desværre har en meget mere kraftig indflydelse på indeklimaet og temperaturen end de muskler en radiotor har at spille med.</ref>
|84
|
|
|-
| 🫨🎉
| Støj fra fest<ref>Støj fra en fest kan koste en god nats søvn. Normalt på festlige kollegier bliver der nok normalt holdt en fest om ugen. Det er ulovligt at genere andre med stærk musikstøj[^20], men hvis man samtidig gerne vil på en kollegie, hvor der er mulighed for en gang om ugen samtidig med at man gerne vil have muligheden for at fjerne musikstøjen ville dette også være et gode. Jeg ville personlig</ref>
|84
|
|
|-
| 😌♨️
| Termisk komfort om sommeren<ref>I moderne bygninger ville man nok installere varmepumper for at regulere intetemperaturen. Således kan man også skrue en smule ned for varmen om sommeren. Det bliver imidliertigit ikke varm nok og det er får dyrt at installere køling i vores tilfælde. De fleste mennesker kan godt arbejde og studere når temperaturen når de omkring 25 grader om sommeren. Det kan imidlertidigt godt være svært at falde i søvn da kroppen generelt falder lidt i temperaturen når man sover og det kan for de fleste være gavnligt at køle rummet lidt ned.[^21] Om natten Det er ikke som sagt noget som vi kigger på i dette projekt, men man kan kigge på de søvnhygiejniske råd[^22]. Jeg kan blandt andet anbefale ligge på et håndklæde sådan at man ikke behøver at vaske sengetøj hver nat, men kan nøjes med at skifte håndklædet ud en gang imellem. Deruover kan det om sommeren være en god ide at bruge et sprayflaske med lidt vand således at man bliver kølet ned på den måde.[^23] Om dagen Om dagen kan man købe en loftventilator. Den fylder ikke noget og kan give en let og behageligt brise. De kører på omkring max 60 watt[^24] og normalt, på laveste nivea, omkring 20 watt. Med en pris på 2,81 kr. pr. kWh ville det koste Især dem på sydsiden, hvor solen for lov til at varme betonet op hele dagen har problemer med varmen. Her kan det godt være man skulle tage andre midler i brug fx. udvendige solskærme. Jeg kan dog umiddelbart ikke se nogen nem måde at løse det på. AM50 modellen har også den fordel at man kan skrue op for ventilationsniveauet og måske på den måde få nedkøling vha. draught rate. (reference til det der slide) Det er blandt andet på grunde af disse relative nemme alternatives at vi ikke kommer til at kigge nærmere på afkøling.</ref>
|84
|
|
|-
| 🫨🫨
| støj når man skal sove<ref>Der anbefales under 30 dB, når man sover. Dette er ikke pt. muligt, hvis man lufter ud om natten.</ref>
|84
|
|
|-
| 😌🌫️
| Fugtigheds komfort<ref>Generelt er mennesker ikke så senstitive to fugtindholdet i luften. Det kan dogt være et problem Om vinteren: En rotorveklser kan tilbageføre en lille del af fugten, sådan at fugten bliver inden for om vinteren. Om sommeren: høj fugtighed bliver reduceret.</ref>
|84
|
|
|-
| 🫨🚧
| Støj fra kommende byggeri<ref>DTU planlæg ger at opfører nogen bygninger mellem Lundtoftegårdsvejen og Helsingør motorvejen</ref>
|12
|
|
|-
| 😨🐝
| Kæmpehveps og myg<ref>Insekter og hveps har til tider været et problem, det er dog et mindre punkt. Nogen af jer har sikker vågnet med myggestik - det kan afhjælpes…</ref>
|84
|
|
|-
| 😨🥷
| Frygt for slyngler på første etage<ref>Generelt er lejligheder billigere hvis man bor på første etage...[^25] Precise tal er ikke blevet udregnet endnu...</ref>
|28
|
|
|-
| 😵🔆‍💫
| Ikke muligt med mørklægningsgardiner<ref>Man skulle tro at der ville være nok sprækker i siderne af et mørklægningsgardin til at der ville kom nok luft uden om, men ak, selvom gardinet trods alt ikke laver en lufttæt forsegling, så er luft flowet hindret nok til at målinger fra en nat med mærklægninggardin viser tal som er over 1000 ppm i adskillige timer. Dette er noget ventiltaion ville kunne fikse.</ref>
|84
|
|
|-
| 😩♨️
| Ingen varmegenvinding<ref>Selvom der er stor fokus på varmegenvinding disse dage, så udgør det faktisk kun en lille del af den samlede værdi, som ventilationssystem ville løse. Sidste år blev der brugt 131 t.kr. på fjernevarme, hvilket svare til 1600 kr per bolig per år eller 4.3 kr per år.</ref>
|84
|
|
|-
| 😱🌪️
| Vinduet kan blæse op (der er ikke nogen stormkrog)<ref>Der er ca. vindstyke not til at blæse vinduet op 10-15, hårdvind.[^26] Ud fra personlig erfaring er det sket ca. 3-4 gange om vinteren. Alternativet skulle være at man installerede stormkroge lavet til velfac vinduet... Det er ikke muligt, at stramme velfac vinduer, så de bliver mere stive i deres operation - jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af det, eller finde nogen oplysninger om at det skulle være muligt.</ref>
|84
|
|
|-
| 😟🌡️
| Termostat udsættes for direkte kulde<ref>Om vinteren løber den kolde luft fra vinduet hen over termostaten og gør det svært at have stabil termoregulering om vinteren. Der sker fordi at termostaten er placeret næsten direkte under vinduet, hvilket er en dum fejltagelse som Danfoss selvfølgelig ikke anbefaler. Der findes umiddelbart to løsning til dette problem som begge har store udfordringer. 1. Man kan godt bruge en termostat med ekstern sensor, men det koster også penge og de plejer at være upålidelige og skrøbelige. Den lille gasbeholder som bliver brugt til at regulere ventilen har et langt tyndt rør som er tilbøjeligt til at blive skadet. Ud over det er der ikke nogen åbenlyse stedet at sætte denne eksterne sensor. 2. Elektronisk ekstern sensor, som kommunikere med en Danfoss hub har bedre rækkevidde, og kan for eksempel blive placeret over en seng, så temperaturen blive moderet ud fra dette. Ud over dette kræver de batteri der skal skiftes ud ca. hvert år og hele setup-uppet er ekstraordinært dyrt, og upålideligt. Det er ikke nogen man kan forvente blive kontrolleret af nye beboere. Det er også åben for cyberangreb, da termostat jo så ville være forbundet med internettet, hvilket hellere ikke er attraktivt. Generelt er termostater og radiatore også rimelig dårlige til at regulere temperaturen ordentligt og har enormt meget inerti. Her ville luft-baseret løsninger som decentral ventilation eller varmepumper være fordelagtigte.</ref>
|10
|
|
|-
| 🪹
| Ventilering selv når folk er væk<ref>Det er et lovkrav[^27], dog behøver det kun er være meget lidt luftudskiftning, så det kan nok opnås ved at have vinduet i ventilstionstilstanden eller ved at have klikventilen åbent[^28]. Hvis man har efterladt værelset med vasketøj eller lugtgener, så er det dejligt at komme til et hjem som har en frisk og behagelig luft alligevel.</ref>
|84
|
|
|-
| ♨️😌
| Radiatorer er stadigvæk nødvendige, men man er mindre afhænging af dem<ref>Nogle værelser, som fx på værelser Ida Hvidsted og Hannah Kavin, har en af dem fundet det nødvendigt rent faktisk at installere en elektrisk radiator. På Mathas Bo Kofoed Jensens, værelse, så fungere termostaten helere slet ikke, men han har ikke haft problemer med kulde i følge ham selv. Man undgå hele tiden at skulle balancere og troubleshoote radiatore... Det bliver kun værre med tiden, radiatoren og termostater holder jo ikke for evigt og her ville decentral ventilation også kunne, ikke erstatte raditorer, men gøre arbejdet lettere for dem.</ref>
|84
|
|
|-
| 🧺
| Mulighed for tørrestativ på værelset<ref>Mange decentral ventilations enheder har turbo-modes som går i gang når luftfughtighed bliver for høj... Man kan Det kan også manuelt sættes i gang, når man hænger tøj op. Alternativet er at man på VKR skulle udbygge et tørrerum, da der ikke er plads i kælderen[^29], dette ville også koste penge og derfor tæller dette punkt også med i regnskabet. Det kan godt være svært at få plads på værelset, men altså det burde være muligt.… Luftfugtigheden stiger ubehagelig meget, hvis man ikke lufter ud. Jeg har også data på det. Man skal huske at centrifugere tøjet, eller i hvert fald sørger for at det er tilstrækkelig tørt, altså drypper tøjet ned på gulvet og gulvet svumler op. Det kan man jo så selv få lov at betale for.</ref>
|84
|
|
|-
| 🍄‍🟫
| Mindskning af skimmelsvamp<ref>Det er dyrt og besværgeligt at skifte fugerne. Mere ventilation generelt kunne afhjælpe problemet. På vores badeværelse er det vigtigste dog at sætte forhænget til side, sådan at det ikke står og fugter den tilstødende væg.</ref>
|84
|
|
|-
| ☹️🌧️
| Forstyrrende regn<ref>Man er nødt til at lukke vinduet når det begynder at regne, nogen af os føler sig også nødsaget til at gøre dette når vi opdager at det regner mit om natten.</ref>
|84
|
|
|-
| 🌧️
| Ventilation når der regner<ref>Det er ikke så tit at der er vedvarende regn i Danmark, men det sker af og til, så er det lidt federe at man stadigvæk har godt indeklima.</ref>
|84
|
|
|-
| 🫨🚈
| Støj fra letbane<ref>Letbanen kommer også til at støje, det er endnu en grund til at installere decentral ventilation.</ref>
|32<ref>Nok mest dem ud mod motorvejen og ud mod Kollegiebakken, som kommer til at mærke letbanens støj.</ref>
|
|
|-
| 🪑
| Tør lufts inflydelse på inventar og gulv<ref>Tør luft om vinteren tørrer gulvet ud. Det kommer skidt og møj ned i gulvet og når det så eksandere om sommeren krakalere og forvrides brædrene... det kan undgås hvis man bare holder luftfugtigheden relativ høj i løbet af hele vintersæsonen.</ref>
|84
|
|
|-
| 🫩
| Tør luft indflydelse på hud, læber og øjne
|84
|
|
|-
| 🦠
| Tør luft indflydelse på vira
|84
|
|
|}

== Væg mållinger ==
Hullet bliver boret sådan at det flugter med de to øverste skruehuller. Så ryger plastikfacaden automatisk af på den anden side.<gallery>
File:VægMålinger.png
File:HulMåling.jpg
File:Tegning.png|Hullet skulle bores sådan at det lige passer med de to øverste borehuller, og så kan man bare bruge samme mål til de værelser der alligevel ikke har de to små huller.
</gallery>

== Gallery: Demo model ==
Demo-modellen er blevet (gratis) udlånt til ca. midten af maj.<gallery>
File:Model åben bagside.jpg
File:Tilbehør.jpg
File:Model AM50.jpg
File:Model åben front.jpg
File:AM50 indmad.jpg
</gallery>

== Gallery: Stikkontakter ==
Det ser ud til at stikkontakterne på VKR (som vender ind mod indervæggen, mod det andet værelse) har en overskydende pol, som kan bruges til at drive ventilations-enheden)
<gallery>
File:307 1.jpg|307, 2
File:309 1.jpg|309 1
File:309 2.jpg|309 2
</gallery>

== Gallery: Relevante referencer ==
Her er et uddrag nye og gamle bygninger, som har fået samme procedure. Nogle af billederne taget selv, andre er fundet over internettet.

Tryk på "More details" for at se andre vinkler. <gallery>
File:Buddingegade 135.jpeg|Buddingegade 135
File:Mariendalsvej 26, backside.jpeg|Mariendalsvej 26
File:Christoffers Alle 100.jpeg|Christoffers Alle 100
File:Buddingevej 39.jpeg|Buddingevej 39
File:CPH Village ventilation.webp|CPH Village nørrebro
File:Aiden Herning.jpg|Aiden Hotel Herning
File:Aiden Odense.webp|Aiden Hotel Odense
</gallery>

== Montering ==

== Historie ==
Del af fagprojekt 01666 i 2025 efterår.

Køkken 3

2026-01-04T08:17:25Z

Maceliem: Fjernede irrelevant eller outdated information

[[File:Monte Cassino Opactwo 1.JPG|thumb|373x373px|Monte Cassino Opactwo]]
[[File:VKR-facade.jpg|thumb||VKR Facade]]
'''Køkken 3''' er det køkken som ligger øverst på [[VKR]]. Der er [[morgenboller]]. Man kan bruge [[Main_Page|wiki'en]] til at diskuttere og oprette diverser grupper og tiltag. Der er 28 [[wikipedia:Monastic_cell|klostrekamre]] ([https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klostercelle klosterceller]) og også 28 beboere. Der er 10 mennesker per [[blok]], dog med undtagelse af [[B blok]]ken, hvor to værelser i stedet er blevet indrettet som køkken<ref>Det har været sådan siden [[bygning blev opført i 1991]]. (På det tidspunkt blev køkkenet dog kun brugt af folk i [[B blokken]])</ref>. Derfor er der kun 8 mennesker i denne blok.

== Flow ==
Ligesom de fleste andre gange på kollegiet er indgangen meget small og der er risiko for sammenstød.

== Intro ==

== Common-liste ==
mel, rengøringermidel...

==Rengøringsliste==

Kantine

2026-01-04T08:12:22Z

Maceliem: Opdateret status på projektforslaget

[[Image:Bain Marie.jpg|thumb|Den nuværende [[wikipedia:Bain-marie|Bain Marie]]. Vandbadet er udstyret med en gastrobakke med størrelsen 2/3 [https://en.wikipedia.org/wiki/Gastronorm#Sizes Gastronorm] og en gastrobakke med størrelsen 1/3 Gastronorm. De har henholdsvis dybden 100 mm og 150 mm.]]

'''Kantine projektet''' er et afvist [[Projekter|projektforslag]] om at oprette en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kantine kantine] på [[køkken 3]]. Baggrunden for projektet er en mangel på en effektiv, stabil, kvalitetssikret, specialiseret og fleksibel madordning, som kan imødekomme alle behov, vaner, hverdage, skemaer og appetiter - og skabe bedre flow på køkkenet.<ref>Der er også så meget udskiftning at man knap nok har lært køkkenet at kende, for ikke at snakke om lært at lave mad, før man er flyttet ud. Derfor er det nødvendigt med en specialiseret rolle.

Nye indflyttere har også brug for stabil føde, bare fordi det kan være intensivt at få mad, for ikke at snakke om at lave mad, lige når man er flyttet ind.</ref>

==Åbningstider==
Ifølge fødevarestyrelsen kan man varmeholde mad så længe man har lyst: "Hvis man varmholder fødevarer, skal fødevaren have en konstant temperatur på mindst 56 °C. Der er ikke nogen tidsmæssig begrænsning for varmholdelse."<ref>{{cite web |url=https://foedevarestyrelsen.dk/lovstof/vejledninger/hygiejnevejledningen/27-varmebehandling-og-varmholdelse-af-foedevarer |title=27. Varmebehandling og varmholdelse af fødevarer |website=Fødevarestyrelsen |access-date=2025-12-09}}</ref> Åbningstiderne kan ses forneden:

* 17:00-18:00 Madlavning<ref>Og rester, hvis der er nogle tilbage fra den forrige dag.</ref>
* 18:00-24:00 Servering
* 24:00-17:00 Rester (gratis)<ref>Resterne holdes varme gennem natten.</ref>

==Opskrift==
Opskriften består af 3+1 komponenter.<ref>Opskriften er billig, vegetarisk, [https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig sund] og bruger lettilgængelige fødevare. De fleste fødevare kan opbevares tørt, hvilket er en fordel, da der ikke er så meget plads i køleskabet. Linserne er en kompakt og langtidsholdbar måde at opbevare proteiner på. Grønsagerne kan også opbevares ved stuetemperatur. Menuen ændrer sig ikke. Der findes ikke alternative menuer, som passer til formatet. (På samme måde som man ikke laver andet end doner kebab på en vertical rottisserie.)</ref> <ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=-R8wA8yAadI |title=–R8wA8yAadI |website=YouTube |access-date=2025-12-09}}</ref> <ref>{{cite web |url=https://www.kitchenpassport.club/recipes/dal-thadka |title=Dal Tadka Recipe |website=KitchenPassport |access-date=2025-12-09}}</ref>
# Ovntilberedte ris. De tilberedes i gastrobakken, så der ikke er nogen opvask.<ref>Rene forkogte ris uden ghee, olie eller spidskommenfrø (jeera rice) er det bedste. Ghee eller olie kan godt gå hen og blive lidt ildelugtende, også selvom de måske er med til at seperere risene bedre. Ris med Spidskommenfrø (jeera rice) giver måske en bedre aromatisk oplevelse, men de har det med at blive brændt og smitte af på de omkringliggende ris. Se eventuelt: [[:File:Jeera rice close up day after.jpg]].

Der er mange forskellige typer ris at vælge imellem. Basmati- og jasminris smager formentlig bedre, men forkogte ris (parboiled ris) holder sig bedre selv under længere tids stabil varme. Basmati ris har det også med at blive en smule ildelugtende efter et længere stykke tid. Ud over dette sælger Netto og andre supermarkeder ikke basmati- eller jasminris af særlig høj kvalitet, de er ofte afbrækkede og tørre - specialbutiker (Lyngby Asian Supermarket) har basmati ris af højere kvalitet, men prisen er også mærkbart højere omkring 25 kr per kilo. '''Forkogte ris''' er selv sammenlignet med basmati ris af høj kvalitet stadigvæk at foretrække. Den behøver ikke at fluffes konstant (den falder ikke så nemt sammen) og så har den også et '''højere næringsindhold''', det skyldes at næringsindholdet fra skalden under forkogningen migrere ind til riskernen - senere bliver skalden kasseret og de forkofte ris står tilbage. Forkogte ris er en standard kantine-ris. </ref>
# Kogte beluga linser. De tilberedes med gurkemeje, grøn chili, ingefær og salt.<ref>Beluga linser vælges fordi de er let tilgængelige. Generalt vælges linser til fordel for fx bønner fordi de er nemmere og hurtigere at tilberede og ikke har så mange prut-stoffer. </ref>
# En aromatisk base. Den består af ingefær, hvidløg, løg, små tomator og grøn chili.<ref>Halvdelen af løgen tilsættes seperat. Først varmes en kop olie, og fennikelfrø og tørret chili lynsteges, halvdelen af løget tilsættes og brunes. Den blenderede aromatiske base tilsættet og koger ind. Senere tilsættes gurkemeje, garam masala, kashmiri chili og røget paprika.

Den aromatiske base, linserne, osv. indeholder mange [[wikipedia:Antioxidant|antioxidanter]], [[wikipedia:Vitamin|vitaminer]], [[wikipedia:Mineral_(nutrient)|mineraler]] og [[wikipedia:Dietary_fiber|fiber]] - hvilket færdiglavet mad har svært ved at konkurrere med.</ref>

Linserne tilføjes til den aromatiske base og koger stille og roligt ind. Der afsluttet med et smagskick:

# Smagskick. En blanding af msg, sukker og eddike.

Andre opskrifter kommer måske på banen i fremtiden, men ind til videre virker det nemmeste og bedste til at være dahl med forkogte ris.

==Kapacitet==
Gastrobakken til ris har en volume på 10 liter og gastrobakken til suppen har en volume på 8 liter. Svarene til 40 portioner ris og 40 portioner suppe. Dette er udregnet vha. en standardportion på 250 ml ris og 200 ml suppe. I virkeligheden bliver de dog ikke fyldt helt op, og derfor passer det også bedre til omkring [[Køkken 3|28 mennesker]].
== Brandsikkerhed ==
[[File:Bain Marie Exploded View.jpg|thumb|Vandbadet funger ligesom en brødrister med termostat. ]]
Vandbadet fyldes med ca. 5 liter vand. Det tager ca. 1 dag før den mister 1 liter vand. Det bliver løbende fyldt op med vand, hen over dagene når der laves mad, så det kommer nok aldrig til at ske at den løber tør.<ref>Man kan læse mere om hvad der ville ske her: [[:File:What_happens.pdf]]. Basically, i værste tilfælde, så vil maden løbe tør for vand - fedtet og sukkeret begynder at ryge, også selvom der er låg på (låget er utæt). Røgalarmen går, døren lukker. I bedste tilfælde er der nogen hjemme som åbner døren og slukker maskinen, lufter ud... Hvis der ikke er nogen som reagere på situation, bliver køkkenet røget til over en længere periode. '''Men det forudsætter at ingen på hele kollegiet er hjemme.'''

Der er brændtæppe på køkkenet og brandslange ude på gangen. Men de bliver nok ikke relevante i denne her sammenhæng.</ref><ref>Enheden har ikke nogen måde at vide at den er løbet tør for vand, men der skal gå ca. 5 dage uden opsyn, før den løber tør - og brændalarmen går. Detaljer kan ses [https://chatgpt.com/share/69597a74-297c-8002-ab8d-c428ece4b8cc her]. </ref>

Maden står fremme i lang tid. Den kan sammenlignes lidt med at tilberede pulled-pork eller bruge en slow-cooker. Mere udsædvaneligt er det ikke.

== Pladsmangel ==
Den fylder (1/2 m2). Men alternativet ville være at andre folk individuelt skulle lave made. Det ville fylde mere (< 1/2 m2).

== Økonomi ==
Mobilepay box: beløber bliver indbetalt til boksen ved køb af mad, og beløb bliver udbetalt ved køb af madvare. https://qr.mobilepay.dk/box/036b9a25-e5dc-4336-821f-21e1f22dfe74/pay-in Prisen bliver nok på omkring 15 kr.

== Hygiejne ==
Man øser maden op mad sin egen ske. Så undgå man beskidte øseskeer, og maden kan være helt tillukket (uden hul i låget til suppeske). Alternativt kunne man have indhak til suppeske, og bruge øser til ris.

== Ansvar ==
Kantinen opretholdes af to [[kantineperson|kantinepersoner]].

== Logistik ==
Kasser på toppen af køleskabet.

==Gallery: Bain-marie in the wild==
Der er blevet inkluderet nogle billeder af "vandbade". Bare for at vise at de er relativt normalle. Bain-marie'er meget normalt i små madboder og kebab butikker (som kan ses på billederne). De bruger den til at holde maden varm, efter den er blevet tilberedt. F.eks. kebab skåret af en vertikal rotisserie, saucer og så videre.

=== Bain-marie: IKEA, DTU ===
<gallery>
File:IKEA 01.jpg
File:IKEA 02.jpg
</gallery>

=== Bain-marie: Frederiksberg Centeret ===
<gallery>
File:Bain Marie In the Wild 04.jpg
File:Bain Marie In the Wild 05.jpg
File:Bain Marie In the Wild 06.jpg
File:Bain Marie In the Wild 01.jpg
File:Bain Marie In the Wild 02.jpg
File:Bain Marie In the Wild 03.jpg
</gallery>
== Temperatur Målinger ==
Temperaturen går fra 30 til 95 grader i følge Maxima: [[:File:Temperature setting 09300009.pdf]].<ref>Temperatur indstillinger står ikke i manualen, så det har været nødvendigt at spørge dem direkte (på deres mail).</ref> De anbefaler at man måler temperaturen med et termometer og ikke læner sig op af tallene på skrueknappen<ref>Se [[:File:Temperature setting 09300009.pdf]]</ref>:

80 grader, (først hak efter "1"-tallet"): nedbryder maden for meget og skaber uappetitlig mængder af damp.<ref>Se [[:File:Damp 80 grader.mp4]]</ref>

70 grader ("1"-tallet): nedbryder stadigvæk maden en del, men er mere stilfærdig i mængden af damp

60 grader (????????): nok den optimale temperatur. Laver ikke så meget damp og nedbryder ikke maden forfærdelig meget. Det burde også være fint i forhold til fødevare sikkerhed... men er nok lidt mere risikabelt.

<gallery>
File:80 grader ris 2.jpg
File:70 grader ris.jpg
File:70 grader linser.jpg
File:80 grader linser.jpg
</gallery>
==Historie==
Den første Bain Marie blev købt d. 18'ne august 2025, og var operationel fra d. 19'ne august til den 31'te august. [https://www.facebook.com/download/1328587688872959/16%20-%20Agenda%2031_08_2025%20%281%29.pdf]

==References==